Hvis du ikke har en klar forestilling om, hvem du kommunikerer til, er det som at råbe i vinden og så håbe, at nogen hører dig. Sandsynligheden for det, er næsten lig nul, og derfor skal du kende din målgruppe!

Men lad os først se på, hvad en målgruppe egentlig er for en størrelse.

Hvad er en målgruppe?

En målgruppe er dem, hvis viden, holdning og handlen, du gerne vil påvirke.

Jeg hører tit, at ”vores målgruppe er jo alle”. Men den holder ikke.

Hvis du vil arbejde målrettet med kommunikation, så er der ingen vej uden om. Du skal definere en primær målgruppe, som du hele tiden har i tankerne, når du skaber din målrettede kommunikation. Du skal ganske enkelt mentalt tale til din målgruppe, når du planlægger og udformer din kommunikation.

En målgruppe kan være alle kvinder over 30 i København, som beskæftiger sig professionelt med kommunikation. Det kan også være webmasters på danske websteder, marketingsmedarbejdere i mellemstore og store danske virksomheder, eller naboerne i opgangen.

8 spørgsmål til din målgruppe

Hvis du ved, hvilken målgruppe du kommunikerer til, så skal du kunne svare positivt på disse 8 spørgsmål til din målgruppe, for at gøre det til en god målgruppe:

1. Er din målgruppe afgrænset og konkret?
2. Har din målgruppe de kendetegn, der er vigtige for at opfylde dine mål med kommunikationen?
3. Kan din målgruppe få fat i din kommunikation?
4. Kan din målgruppe forstå din kommunikation?
5. Kan din målgruppe bruge det du kommunikerer?
6. Når du tænker på din målgruppe, ved du så, hvad der skal siges?
7. Når du tænker på din målgruppe, ved du så, hvordan du skal sige det?
8. Når du tænker på din målgruppe, ved du så, hvor du skal sige det?

Kan du svare positivt på alle eller næsten alle spørgsmål, så er du godt på vej.

Du skal nu bruge din viden til, at skrive din tekst, udforme dit produkt, og have et klar og primært budskab.

Modargumentet går på, at det skaber ulighed, at nogle borgere er meget online, medens andre ikke er det, og at dette skaber digitale analfabeter.

Jeg støtter ikke argumentet, om at ulighed er sundt. Men mennesker er forskellige. Tænk hvis alle gjorde, som kultureliten mener, alle bør gøre. Så var det ikke muligt, at komme til ferniseringen med de mest hippe kunstnere pga. trafikkaos, og der ville være 25 års ventetid på at komme til en ballet på det kongelige.

Og det bringer mig tilbage til brugen af nettet. Ja, der er en forskel. Nogen bruger nettet til i langt højere grad, at netværke, videndele og få impulser fra anden side. Vi har haft biblioteker i mange mange år. Men der har været, er stadig, og vil også fremover være store forskelle på brugen af bibliotekerne. Det er samme grundparameter, som gør sig gældende på nettet.

Vi er ikke ens. Og tak for det.

I dag skulle mine kære studerende så få lov til, at prøve kræfter med den mundtlige eksamen. Deres projekter, som indeholder både et kommunikationsprodukt og en skriftlig rapport, danner baggrund for eksamen.

Det gik godt. Det gør det som regel. De studerende var godt forberedt og havde tydeligt forstået, at i en eksamenssituation er deres målgruppe censor og lærer. Så enkelt er det. Eksamen er et stykke formidling, der som al anden kommunikation kan behandles mere eller mere professionelt. De valgte, at gøre det yderst professionelt idag.
Lesson learned.

Interpersonel kommunikation

Fokus hos de studerende skifter gerne mellem de forskellige hold og årgange. Dette års kuld var heller ingen undtagelse. I år var fokus på den interpersonelle kommunikation. I modsætning til tidligere år, valgte de studerende på kommunikation i praksis at pointere, hvor vigtig den interpersonelle kommunikation er, for at få deres målgruppe til at ændre adfærd.

Hvor afsender ønsker en ændring af viden og holdning hos modtageren, da er klassisk medieformidling stadig fremherskende. Men de fleste studerende var overbeviste om, at interpersonel kommunikation er langt den vigtigste faktor til, at få målgruppen fra holdning til adfærdsændring. Langt det sværeste. Og også det mest udfordrende.
Godt set kære studerende og tillykke med det.