Intranettet er blevet voksent
tirsdag, februar 19th, 2008 | Kommunikation, Usability, Web 2.0, webdesign
Nævn ordet intranet og de fleste i dk tænker på kedelige startsider, som alle ansatte elsker at hade. Sådan er det desværre stadig de fleste steder, men der er nye tider på vej.
Intranettet har alle muligheder for, at blive det naturlige omdrejningspunkt for videndeling, øge virksomhedens konkurrenceevne og holde på dygtige medarbejdere.
Næste generation af intranettet er her allerede. Det er blevet voksent, men det er bare ikke alle, som ved det endnu.
Fra opslagstavle til videnportal
Både første og anden generation af intranettet har fokuseret på at præsentere informationer. Klassisk envejs-formidling, som allermest minder om en digital opslagstavle, hvor medarbejderne kan hente praktiske beskeder og statiske dokumenter. Alt sammen et skridt i den rigtige retning, men på ingen måde revolutionerende.
I dag efterspørger kompetente medarbejdere en interaktiv platform, som kan understøtte og kvalificere den enkelte til gavn for alle. Både medarbejdere, ledelse og virksomheden under et.
Værdibaseret ledelse er mantraet, som visionære og succesfulde virksomheder i dag hælder til. Kun ved at uddelegere beslutninger decentralt til den enkelte medarbejder kan virksomheden for alvor udnytte sit potentiale.
I denne sammenhæng er tredje generation af intranettet den perfekte platform.
Tredje generation af Intranettet
Men hvad er tredje generation? Tredje generation tilbyder interaktion på et hidtil uset niveau. Tovejs-formidling, lokale redaktører, debatfora, sociale mødesteder og interaktion, som krydser på tværs af virksomhedens afdelinger og medarbejdernes forskellige kompetenceområder.
Videndeling er naturligt i centrum, men krydres med avancerede muligheder for sociale medarbejderbehov og tiltag.
Opbakning er alfa omega
Som så mange andre ting, skaber intranettet kun værdi, når det bliver brugt. På trods af mange gode hensigter fejler intranettet ofte, når det gælder.
Ord skal følges op af konkret handling, og ledelsen skal i lige så høj grad bruge intranettet til at interagere og videndele på.
Ved praktisk at gå forrest, kan ledelsen demonstrere, at intranettet er en accepteret – ja nærmest forventet – fast bestanddel af medarbejderens daglige opgaveløsning.
Medarbejderne kan selv
En anden klassisk fejl er at tro, at et intranet i sig selv skaber den givtige videndeling. Viden er nemlig kun værdifuld, hvis det er den rigtige viden, som er tilgængelig på det rigtige tidspunkt, for de relevante medarbejdere.
Det kræver, at medarbejderne bliver tildelt lokale redaktørrettigheder. Dagens kompetente medarbejdere ved godt selv, hvilken viden og oplysninger de har brug for. Så slip tøjlerne og uddeleger redaktøropgaverne og videndelingen er godt på vej med tredje generations intranet.
4 gode råd til intranettet
- Ledelsen skal både i ord og handling bakke op om intranettet. Det betyder, at ledelsen tydeligt skal vise, at de aktivt bruger intranettet.
- Uddeleger ansvar og redaktørrettigheder til medarbejderne. Nutidens kompetente medarbejdere yder kun deres bedste, når de inddrages.
- Gør intranettet interaktivt for alle medarbejdere.
- Køb en brugervenlig og fleksibel intranet-løsning.
Additional comments powered by BackType
Brian Bentzen på Twitter
Bliv klogere
- Content Creation: Quality vs. quantity (or “A recipe for content deliciousness”)
- Nyhedsbrevet overlever med nød og næppe - K Forum
- Wired Declares The Web Is Dead—Don’t Pull Out The Coffin Just Yet
- Web Governance in (Federal) Action
- Information about information
- How to Use Delicious for Content Ideas
- Content Farming - SEOs Get It, Journalists Don't
- Google Brings Picnik to Picasa Web Albums
- Metakoder og keywords
- 10 ReadWriteWeb Readers Explain What Our Internet is Turning Into
